ANSØG

Første skridt på vejen er, at du skal ansøge om optagelse på Akademiet ved at udfylde kontaktformularen nedenfor. Du vil derefter modtage et ansøgningsskema i din mail. Vi vil anbefale dig at ansøge i god tid, da vi har venteliste og hvert år desværre ikke kan optage alle tilmeldte. Ansøgning er gratis.

Ansøgningsforløb
For at vurdere om Akademiet er noget for dig, og om du passer ind på Akademiet, har vi sammensat et ansøgningsforløb, som skal gøre os klogere på, hvem du er, og hvad du kan. Når du har søgt om optagelse på Akademiet, modtager du automatisk en mail med beskrivelse af, hvad du skal foretage dig. Ansøgningsmaterialet indeholder følgende punkter:

  • Skriv en personlig tekst om “Din fremtid”
  • Lav en præsentationsvideo om dig selv
  • En forældreformular
  • En anbefaling fra en kendt anden
  • En ansøgningsformular
  • Performancevideo (Hvis du søger ind på Skuespil eller Musik)

Optagelsessamtaler
Som et led i optagelsesproceduren vil du blive inviteret til en optagelsessamtale. Formålet med samtalen er at præsentere vores skole og at sikre en gensidig afklaring omkring muligheder og tilbud. Du kan selvfølgelig finde svar på mange spørgsmål her på siden, men det giver et andet indtryk at besøge skolen og hilse på os. Dine forældre skal også medvirke til samtalen.

ØKONOMI

Elevbetaling
Ugeprisen for et efterskoleophold på Akademiet i skoleåret 2017-2018 er kr. 2.175,-. Når optagelsen er bekræftet, betales et tilmeldingsgebyr på kr. 1.750,-. Tilmeldingsgebyret tilbagebetales ikke ved evt. senere framelding.

Tilskud
Staten støtter et efterskoleophold med et beløb, som afhænger af elevens forældres indkomst. Skolen søger om statsstøtte til eleverne til delvis dækning af elevbetalingen. Statsstøtten er trukket fra prisen på opholdet, når I modtager betalingsoversigten fra efterskolen.

På efterskole.dk kan du læse om betaling, statsstøtte, indkomstgrundlag med mere og beregne prisen på opholdet, når statstilskuddet er iberegnet:

Beregn betaling her