CREATE!

 

Kreativ med formål, personlig udvikling, remake designs, fordybelse, produktorienteret, ambitiøs, rejse, næstekærlighed og ikke mindst gode oplevelser!

10. klassesporet CREATE er for dig, som elsker at bruge dine hænder og ønsker at udfordre dine kreative sider. Create, care, share er fundamentet for undervisningen. Vi vil arbejde med træ, maling, foto, video, genbrug og design, der således vil danne grundlag for, at vi rækker ud til andre med vores evner og talenter.
Vi vil udforske mulighederne for at skabe løsninger med henblik på vores næste i samfundet og et bæredygtigt samfund, og samtidig dele ud af de ting, vi skaber sammen. Rejsen til Nepal vil bære præg af lavpraktisk næstekærlighed i form af fysisk arbejde, omsorg og forsøget på at sprede glæde, hvor der er brug for det.
Alt sammen skal være med til at gøre en positiv forskel. Så hvis du har lyst til at udfordre dine kreative evner, har et stort hjerte for mennesker og håbet om en bæredygtig fremtid, så er CREATE lige noget for dig.