Præsentation, analyse og konklusion Målet for selvevalueringen i skoleåret 2005/06

Skolens værdigrundlag hviler på et kristent livs- og menneskesyn. I daglig-dagen kommer dette særligt til udtryk gennem kristendomsundervisning, tirsdagsmøder, kontaktgruppesamlinger, morgenandagt, bøn og visse valgfag. Målet er at evaluere, hvorledes værdierne tillid, ansvarlighed, respekt og ven-skab genfindes i disse aktiviteter.

Evalueringsstrategien bestod i en spørgeskemaundersøgelse blandt et udvalg af skolens nuværende elever, og dels ved interview med en fokusgruppe bestående af elever fra tidligere årgange

Det har i praksis udmøntet sig ved, at en gruppe elever fra årgang ’03-’04 – i forbindelse med gensynsdagene i efteråret ’05 – var deltagere i et fokusgruppeinterview

I foråret har alle elever fra 9. og 10. klasse med en e-mailadresse fået tilbud om at deltage i en spørgeskemaundersøgelse. Heraf har ca. 2/3 benyttet sig af muligheden.

På baggrund af ovenstående foretages en analyse med henblik på at nå evalueringens foresatte mål.

Fokusgruppeinterviewet

Kriterierne for udvælgelsen var:

• det var mere end 1 år siden, de havde gået på skolen.
• vi havde lært dem at kende, som nogle der tør sige sin mening.
• vi havde oplevet dem som personer, der ønskede at leve med Gud.

Interviewet foregik ved en samtale ud fra en spørgenøgle [ Se bilag 1 ]. De tidligere elever var gode til at bringe hinandens udtalelser i spil. Moderator kommenterede undervejs og bragte løbende nye spørgsmål på banen.

Det havde en god effekt, at alle følte sig trygge ved hinanden – de havde en venskabelig relation, fordi de havde gået på samme årgang. Herunder kommer et uddrag af nogle af de konklusioner, som fokusgruppen nåede frem til:

Deltagerne kunne stadigvæk huske skolens fire værdier, og de oplevede, at de i høj grad prægede deres dagligdag.
Specielt når man havde "gjort i nælderne" blev de synlige.

Det var stort set kun hjemsendelser ved tillidsbrud. – og det, synes de, gav mening. Det var ikke noget problem for dem, at der var forskelsbehandling omkring konsekvenser.

Omkring værdien ansvarlighed var deres oplevelse meget klart, at man kunne få al det ansvar, man ville tage. Hvis man ville have det, kunne man få det.

De oplevede ikke mobning som et problem – her træder eleverne selv i karakter og revser hinanden, hvis nogen er på vej over stregen.

Hvad angår det åndelige var der ingen tvivl hos de 5 om, at den største forskel var, at man havde en forgangsmand blandt eleverne. Han trak folk med sig… hvis en stærk lederprofil vil Gud, bliver det lettere for andre at følge…
Generelt savnede de steder – specielt ro – til at holde andagt. De oplevede ikke, at bønnevognen "virkede" i dagligdagen; men de var glade for den til bønnenætterne.

Alle deltagerne havde et eller flere tirsdagsmøder, som de kunne huske for noget specielt. Karakteristisk for disse var, at de indeholdt "et møde med Gud"; gennem fx profeti, selv at dele Guds ord.

De var ikke i tvivl! Tirsdagsmøderne skal være tvang.

• Det er en del af skolen
• Det der gør, at skolen skiller sig ud
• Der skal være et sted, hvor man kan møde Gud
• Hvis det var frivilligt, ville det konkurrere med venner/fællesskabet – hvad mon de andre laver…

De er blevet inspirerede til at være en aktive i kirken! Det er faktisk blevet afhængige af at være en del af et fællesskab.

På spørgsmål om lærernes rolle var der ingen tvivl – lærerne betød rigtig meget; og gør det faktisk stadigvæk. Det at møde nogle om faktisk er interesseret i ens problemer og kampe, og som vil gøre noget for at hjælpe en videre.

De savner det i hverdagen. Som skole skaber vi et behov i dem, som vi bør være bedre til at "udfylde" også efter PVE. Fx ved at bede menighederne om at tildele hver hjemkommen efterskoleelev en mentor. Det er vigtigt at det er kirken som er udadfarende; teenageren kan ikke selv se, hvem der ville kunne egne sig som mentor…

Alle elever i 9. og 10. klasse – med e-mailadresse - har fået tilsendt en e-mail med et link til udfyldelse af spørgeskemaet. 61 elever har modtaget mailen, heraf har 41 valgt at deltage i undersøgelsen.

For udformningen af spørgeskemaet [ Se bilag 2 ]

Der er blevet foretaget frekvensanalyse af samtlige spørgsmål [ Se bilag 3 ] .

Derudover er der foretaget krydstabulering af udvalgte spørgsmål [ Se bilag 4 ] og [ Se bilag 5 ] .

I nedenstående konklusioner er svarmuligheden "Hverken enig eller uenig" ikke "talt med" – forstået på den måde at et svar i den kategori betragtes som "neutralt.

Andre konklusioner:

Tirsdagsmøderne

Kun 7 % af eleverne er uenig eller helt uenig i, at de glæder sig til tirsdagsmøderne. Der er altså yderst få elever, som ikke ser tirsdagsmøderne som noget positivt. Det kommer også til udtryk ved, at 85 % tilkendegiver, at de er enige eller helt enige i, at de ville komme til møderne, selv hvis de var frivillige. Langt hovedparten af eleverne(85 %) oplever, at emnerne er relevante.

19.19

80 % af eleverne glæder sig til 19.19, som langt størstedelen også oplever som meget varierede i indhold og opbygning. Hele 83 % oplever, at mødernes indhold er relevante for dem.

"Frivilligheden"

Der er meget få eleverne som tager del i/benytter de frivillige "åndelige input", som indgår i denne undersøgelse. Kun 5 % er enige eller helt enige i, at de kommer til gudstjenesten søndag formiddag; mens kun 10 % er enige eller helt enige i, at de kommer til morgenbøn.

Hvad angår bønnevognen, så svarer hele 93 %, at de er uenige eller helt uenige i, at de bruger den. Det fortæller intet om, om eleverne holder andagt, da det sagtens kan ske andre steder, men det fortæller noget om, hvor lidt bønnevognen har været i fokus i år. Andre år har vi fx haft bønnenætter og –døgn, hvor bønnevognen blev synliggjort, men det er ikke ensbetydende med, at den bliver benyttet oftere af eleverne i dagligdagen (jf. fokusgruppeinterviewet).

Gruppelærerens rolle

68 % af eleverne er enige eller helt enige i, at de har fået hjælp til at afklare deres personlige forhold til kristendommen ved at være elev på PVE; men kun 32 % giver udtryk for at denne afklaring har fundet sted gennem gruppe-samtalerne. Det "tager trykket" af gruppelærerens ryg – om eleven "rykker åndeligt" afhænger ikke nødvendigvis af gruppelærerens relation til den enkelte elev…

Refleksion og øget viden

85 % af eleverne er enige eller helt enige i, at de tit tænker over det, som de har hørt i kristendomstimerne, til morgenandagten e.l. Det harmonerer godt med, at eleverne generelt oplever emnerne relevante – det skaber refleksion i deres liv, ikke blot "tørre informationer".

83 % af eleverne er enige eller helt enige i, at opholdet på PVE har gjort, at de ved mere om den kristne tro. 63 % er enige eller helt enige i, at efterskole-opholdet har styrket deres syn på Bibelen. Ser man nærmere på tallene vha. krydstabulering bliver det dog klart, at vi ikke "hjælper" elever fra Brødremenighederne. De svarer negativt på begge spørgsmål. Elever fra Pinsekirker giver dog langt overvejende positive tilkendegivelser på de to spørgsmål. Måske er det et udtryk for forskelligheden i "prædiken-indholdet" i de to kirkeretninger. Måske kan man også konkludere, at vi gennem skolens virke rammer et "svagt punkt" i de karismatiske kirker i Danmark generelt.

Oplevelse af skolens åndelige miljø

80 % af eleverne er enige eller helt enige i, at der er et godt åndeligt miljø blandt eleverne. Ser man nærmere på kirketilknytningen, er der ingen markante afvigelser fra en bestemt gruppe. Vi kan altså konkludere at uanset hvilken kirketilknytning eleven har, så oplever den at føle sig godt tilpas åndeligt. De ses også på deres svar på spørgsmålet "Skolens kristne profil vil være god grund til at anbefale den til andre". Her svarer 90 % af eleverne, at de er enige eller helt enige – igen bred enighed uanset kirketilknytning.

Samlet konklusion på selvevalueringen ’05-’06

Generelt kan man konkludere, at eleverne er tilfredse med skolens kristne profil og de tiltag, som skolen har med åndeligt islæt. Med undtagelse af de få elever vi har uden kirketilknytning, udtrykker alle i større eller mindre grad, at de glæder sig til møderne, og at de oplever, at indholdet er relevant for dem.

Elevgruppen i år har ikke været særlig aktiv omkring egne initiativer. Yderst få elever har fx deltaget regelmæssigt i morgenbøn.

Overordnet set trives eleverne på skolen – både med hinanden og lærerne. Der er dog nogle modstridende svar, som signalerer, at der er behov for større fokus på elevernes fællesskab, da flere giver udtryk for, at nogle bliver holdt udenfor og at 1/3 af de adspurgte hverken var enige eller helt enige i, at eleverne taler pænt til hinanden. Måske hænger det sammen med, at vi ikke blandt eleverne i år har en tydelig lederprofil, som lægger stilen (jf. kommentarerne fra fokusgruppeinterviewet).

Mulige handlemuligheder

Spejde mere bevidst efter lederprofilerne og "nurse" dem bedre. Ikke at de på nogen måde skal fungere som stikkere, men at de får opbakning i "at stå imod uretfærdighed".

Man kunne se nærmere på mulige årsager til, at vi ikke når alle med hensyn til at styrke deres syn på Bibelen. Evt. være mere bevidst om at benytte flere forskellige "stilarter" under tirsdagsmøderne, så ikke alt bliver emnerelateret, men at der også bliver mere direkte tekstudlægning…

Støtte mere op omkring de elever, som påtager sig ansvaret for morgenbøn. Evt. have en fast lærer tilknyttet, som ugentligt følger op på, hvordan det går. Signalere: vi stå sammen i den åndelige kamp. Måske at lærerne deltog en gang imellem… Fokusgruppen mente dog ikke, at en mulig løsning er, at morgenbønnen bliver helt lærerstyret…

Overveje hvorfor vi på skolen har en bønnevogn. Hvad er formålet? Hvem bærer visionen? Hvilken funktion ønsker vi, den skal have? Hvad er succeskriteriet?