UDDANNELSES-

VEJLEDNING

På Mariager Efterskole har vi et ønske om at sende vores elever trygt og sikkert af sted i det videre uddannelsesforløb. Derfor er formålet med uddannelsesvejledningen at give eleverne mulighed for at tilegne sig et bredt kendskab til uddannelses- og erhvervsmuligheder for derigennem at blive i stand til at træffe bevidste og selvstændige valg.

Vi nysgerrige på at
finde frem til, hvem
du er, hvad du kan,
og hvor du vil bevæge
dig hen fremover.

Organisering

Vejledningen på skolen har såvel kollektive som individuelle aktiviteter, ligesom der er elementer, der er særligt målrettet 10. kl. Hver vejleder har ansvaret for nogle bestemte klasser, når det gælder den individuelle vejledning.

Indhold

·Individuelle samtaler i løbet af skoleåret

·Fælles orientering om ungdomsuddannelserne – herunder gruppevejledning

·Vejledning til udfyldning af uddannelsesplaner og ansøgningsskemaer

·Erhvervsmesse med bidrag fra forældrene

·Selvvalgt opgave og obligatorisk brobygning for 10. klasse

 

Forældresamarbejde

I et godt vejledningsforløb er forældrene de vigtigste personer for den unge. Derfor lægger vi op til samarbejde mellem elev, forældre og skolevejleder omkring uddannelsesvalget.

 

Forældrene kan forvente

·Mulighed for direkte og telefonisk rådgivning

·Skriftlig information om skoleårets vejledningsaktiviteter

·I forbindelse med forældredagen orienteres der om adgangskrav til ungdomsuddannelserne.

 

Vejledningsetik

På Mariager Efterskole er dagligdagen – ud over skolens kristne menneskesyn generelt – i en særlig grad præget af de fire værdier: tillid, ansvarlighed, respekt og venskab.

Som vejledere på Mariager Efterskole anser vi det som yderst vigtigt, at disse værdier også er en selvfølgelighed i vejledning omkring fremtidig uddannelsesvalg.

Derfor har vi følgende retningslinjer for vores vejledning af eleverne:

·Vejledningssamtaler er aftalte på forhånd

·Dagsordnen for vejledningssamtalen er kendt af eleven

·Vi ønsker at tage udgangspunkt i den enkelte elev som et helt menneske

·Vi arbejder på at give eleven mulighed for at udleve sin drøm, men tager samtidig vores ansvar på os og sætter elevens drøm ind i virkelighedens perspektiv

·Det er eleven, som har ansvar for sit eget liv

·Vi vil bruge efterskoleformen positivt og inddrage kendskab til elevens stærke og svage sider i vores vejledning

·Hvis vejlederen finder det nødvendigt at kontakte elevens forældre, orienteres eleven herom inden.

– Overordnet set arbejder vi ud fra devisen: mennesker før regler.

 

Vejledere

Skolevejledningen varetages af Karina Rasmussen, som har efteruddannelse i erhvervsvejledning. Hun deltager også i relevante kurser, informationsmøder o.l. for løbende at holde sig ajour med udviklingen på uddannelsesområdet.

I et godt vejledningsforløb er forældrene de vigtigste

personer for den unge. Derfor lægger vi op til samarbejde

mellem elev, forældre og skolevejleder omkring

uddannelsesvalget.

Karina Rasmussen