fbpx

FASHION DESIGN

Jeg elsker Fashion Design! Det er fedt at lære og sy både tøj og tasker! Jeg har fået lavet nogle ting jeg aldrig ville have troet jeg kunne lave, men med Pias hjælp kan man lave alt.

Anna Joy Hyldgård, tidligere elev

Dette er faget for dig, der ikke kan lade en nål ligge, når du ser den – eller måske slet ikke selv er klar over at du har den følelse i dig.

Erfaring med at sy er ikke nødvendig for at deltage i dette valgfag.

Det eneste der er vigtigt er:

Du elsker at sidde og hygge sammen med dine venner

Du elsker at nørkle med noget håndarbejde

Du har den ihærdighed der skal til for at gøre et projekt færdigt

 

Vi skal primært sy men faget dækker over mange forskellige aktiviteter.

Det kan være syning af:

– Tøj

– Tasker

– Puder, brødkurve og andre boligtekstiler

– Patchwork

+ en hel masse andre ting du måske selv har idéer til

 Kort sagt et hyggefag for dig, der elsker ”stoffer”

Underviser: Pia Andersen

Lektioner: 2 pr. uge

 

Jeg har gennem mange år haft en stor interesse for håndarbejde, og nyder dels fordybelsen i noget der sætter alt andet på pause og dels følelsen af at producere noget nyttigt og brugbart. Og jeg nyder meget når jeg ser de samme følelser hos mine elever samt stoltheden når de er lykkedes med noget, de ikke selv de troede de kunne.

Pia Andersen, underviser