fbpx

HÅNDBOLD

Igennem flere år har det været populært blandt pigerne at have håndbold på ME. I takt med at de danske håndboldherrer nu også har vundet guld, forventer vi, at flere drenge vil opdage glæden ved at spille med den lille læderbold.

I faget Håndbold vil vi igennem legen med bolden udvikle færdigheder, som kan bruges i det færdige spil. Undervisningen vil altid starte med opvarmning, efterfulgt af teknisk træning og til sidst spil på to mål. Det er ikke nødvendigt at være håndboldekspert for at vælge faget, bare du har lyst til at blive en bedre håndboldspiller. Du vil også få indsigt i, hvad det vil sige at skulle tilrettelægge en træning med opvarmningsprogram, træning og udstrækning m.m. Går du med en drøm om at lære håndbold nærmere at kende, så er du velkommen til en god gang håndhold i hallen.


Lektioner:  2 (i vinterhalvåret), men tæller kun for 1 pr. uge
Underviser: Klaus Rasmussen