fbpx

JOBOPSLAG

STILLINGSOPLSAG: ADMINISTRATIONSELEV 

Kunne du tænke dig et spændende uddannelsesforløb i administrationen på 
Mariager Høj- og Efterskole, hvor kun få dage er ens, og tempoet højt?

Er du optimistisk, serviceminded, vild med tal og økonomi, og har flair for IT? Som administrationselev ved Mariager Høj- og Efterskole bliver du en vigtig del af vores team. Vi tilbyder et struktureret uddannelsesforløb, hvor vi tager hånd om din oplæring, sætter dig godt ind i tingene, og giver dig mulighed for indflydelse på dine opgaver. Du får fagligt dygtige kollegaer, et super godt arbejdsmiljø, og en bred daglig kontaktflade – blandt andet med vores skønne elever, lærere og andre kollegaer, der kigger forbi.

Dine arbejdsopgaver:
er mange og du bliver involveret i mange af de administrative arbejdsgange i forbindelse med vores elever på skolerne fx:

  • Telefon- og mailbetjening af elever, forældre, kreditorer og myndigheder.
  • Administrative opgaver som fx timeregistreringer, indberetninger til offentlige myndigheder, oprettelse af nye brugere i diverse it-systemer og meget mere.
  • Økonomifunktion, herunder bogføring, budgetopfølgning, årsregnskab, fakturering og opkrævning af skolepenge m.m. 

Vi forventer, at du:

  • har bestået EUX, HHX eller HF, STX, HTX + 5 ugers online EUD for studenter eller har andre relevante kompetencer. 
  • har kendskab til, og interesse for Office programmerne og specielt Excel. 
  • har gode IT kundskaber. 
  • er serviceminded, imødekommende og udadvendt med en naturlig nysgerrighed overfor dine opgaver. 
  • er i stand til at arbejde struktureret og effektivt med fokus på detalje og præcision – også i en travl hverdag med mange forstyrrelser og ”bolde i luften” 
  • er klar på at tage ansvar for egne opgaver 
  • har en positiv tilgang til dit arbejde og din omverden. 
  • Fortrolig med skolernes værdigrundlag, og du ønsker at leve værdierne ud i praksis. 

 

Arbejdstiden ligger som udgangspunkt i tidsrummet alle hverdage fra kl. 8:00 – 15:30. Ved arrangementer, konferencer og lignende kan der være andre arbejdstider.

Vi afholder løbende samtaler – send derfor din ansøgning snarest. Forventet ansættelsesstart er den 9/8-21, men vi venter gerne på den rette kandidat. Lønnen følger HK’s takster på det statslige område.

 

Spørgsmål? 

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte skolernes forretningsfører Martin Boesenbæk på tlf.: 9668 2711.

Ansøgningsfrist: 15. juni 2021

Send din ansøgning på mail til mab@mariager-skolerne.dk

eller evt. kom forbi personligt med ansøgningen:

Mariager Høj- & Efterskole
Gl. Hobrovej 10
9550 Mariager
Mrk. Administrationselev

 

Mariager Høj- & Efterskole er en privat uafhængig selvejende undervisningsinstitution med statstilskud. Vi er under lovgivningen for frie kostskoler og højskoler. Mariager Høj– og Efterskole er en kombineret skole med 160 efterskoleelever og 70 højskoleelever. Skolen ligger naturskønt nær Mariager Fjord. Højskolen blev oprettet i 1954 og efterskolen i 1981 af det kristne trossamfund, Mosaik, i Danmark. Skolerne hviler på et kristent grundlag, hvor det kristne livs- og menneskesyn er en naturlig og væsentlig del af hverdagen.