LYS- OG LYDTEKNIK
Valgfaget Lyd og Lys har givet mig et fundament til, at jeg nu kan arbejde professionelt med det. Jeg startede uden særlig viden, men med stor interesse og jeg kom derfra med både viden og mange erfaringer. Undervisningen gives af dygtige og kompetente lærere med mange års erfaring inden for faget
Kunne du tænke dig at arbejde med lys- og lydteknik? Så har du her mulighed for at blive ført ind i lydteknikkens fantastiske verden.
Teori:
Vi gennemgår grundbegreber i elektroakustikken: Hvad er lyd – lydtryk – frekvens – bølgelængde – refleksion – absorption – transmission – hvilken virkning har lokalets akustik på lydresultatet – kabel- og stiktyper – mikrofontyper – trådløse systemer – equalizere – forstærkere – højttalertyper – stærkstrøm/sikkerhed
Praktik:
Opsætning/sammenkobling af et lydanlæg, betjening af lydmixer og øvrige apparater, lodning af kabler. Træning sammen med skolens lovsangsbands. Desuden lægges der vægt på kommunikation, samarbejde og ansvar.
Scenelys:
Vi får undervisning i scenelys af Simon Jeppesen, hvor vi lærer om lampetyper, farvelære, betjening af lysmixer, sikkerhed m.m.
Lektioner: 2 pr. uge
Underviser: Knud Bendtsen
Jeg har arbejdet med lydteknik det meste af mit liv – bl.a. i kirker i ind- og udland, 5 år i KKR-TV og i min egen virksomhed i 27 år. Vigtigheden af god lyd kan ikke overvurderes!