Vi er bestemt et besøg værd

'Præget for livet' er mere end et motto.

Et år på Mariager Efterskole vil give dig nye venskaber, spændende oplevelser og tilpasset faglig undervisning.

Men det som begejstrer mest og som sætter det største aftryk hos alle vores elever, er nysgerrigheden på hvad der sker med troen i løbet af skoletiden – din tro på dig selv, din værdi og dine evner, din tro på Gud og hvad han har skabt dig til.

Det er denne vandring med dig og din tro, der gør, at vi tør sige, at du bliver præget for livet på Mariager Efterskole. Lyder det for godt til at være sandt, så er du velkommen til at besøge os.

Read More
Venskaber
for livet
Read More
Voksende tro
Read More
Rejser og ture
Read More
Fritid og fællesskab
Previous
Next

Book et besøg nu, vi ringer dig op.

Voksende tro

Mariager Efterskole er en kristen efterskole med bagland i de danske frikirker – hvilket præger skolens indhold og værdier. 

I over 40 år har det været en hjerte sag for skolens personale at være med i elevernes trosvandring. Både for dem hvor troen har været en naturlig del af deres opvækst og for dem som er nysgerrige og igang med at lære om troen.

I dagligdagen får troen ben at gå på gennem vores God&Me-teenagergudstjenester, gruppesamlinger og gruppersnakke, morgenandagt og i undervisningen.

Om du tror lidt eller meget er ikke det vigtigste, de vigste er hvor du er på vej hen med din tro, og vi vil gerne gå sammen med dig i det.

Rivende udvikling

Om du skal i 9., 10. Klasse eller på Akademiet, så er efterskole ofte det mest udviklende i år i dit liv. Ikke nok med at du flytter hjemmefra, skal dele værelse med andre og får nye lærere og venner. Så bliver du også sat over for en masse valg og muligheder. På Mariager Efterskole får du en gruppelærer, som følger dig helt tæt og coacher og guider dig gennem disse valg og muligheder, så du får mest muligt ud af dit efterskoleår.

Vi har selvfølgelig krydret året med rejser, musical, ture, spor og meget mere, så du både bliver strukket og udfordret, men også får en masse oplevelser med i løbet af dit efterskoleår.

Spændende faglighed

Hos os er faglighed vigtigt. Efterskole er også en skole og vi står parat til både at hjælpe og støtte de elever der har brug for det og udfordre de elever, for hvem skolegangen har været lettere de sidste par år. Vi har niveaudelt undervisning i både 9. og 10. Klasse, så alle får undervisning der er tilpasset dem.

Undervisningsugerne bliver jævnligt vendt på hovedet med fagdage, udlandsture, terminsuger, sporuger, musical, gruppeture og meget andet. Så bliver skoleugerne ikke grå og lange.

Velkommen. Velkommen.

Tak for din henvendelse.

Du hører fra os snarest – hav en god dag.